Den 26-årige angriber Noah Okafor fra Leeds har valgt at trække stikket på sin deltagelse i det schweiziske landshold – i hvert fald for nu. Han delte denne opsigtsvækkende beslutning via sociale medier og understregede, at det ikke er en permanent farvel til landsholdet, men at han ikke længere kan se sig selv spille under den nuværende træner, Murat Yakin.
Deres forhold har været en speget affære i årevis. Til Europamesterskabet i 2024 fik Okafor ikke engang et minut på banen, hvilket medførte offentlig debat om hans utilfredshed samt opførsel i landsholdets lejr. Yakin valgte i en periode slet ikke at indkalde Okafor, men spilleren undskyldte senere til holdet for sine tidligere handlinger. Starten af dette år bød på et besøg fra Yakin og hans stab i England, hvor de fik snakket tingene igennem og det så ud til, at de havde efterladt problemerne bag sig.
I en udførlig redegørelse forklarer Okafor nu, hvorfor han endnu engang har valgt at tage skridtet væk fra landsholdet. Hans besked bliver her gengivet i sin fulde form på dansk:
“Kære fans,
Dette er nok de sværeste linjer, jeg har skullet skrive i min karriere. Efter grundig overvejelse har jeg besluttet midlertidigt at trække mig fra det schweiziske landshold.
Det smerter mig enormt, men det er nødvendigt for mig at udtrykke det nu. Der har aldrig været noget større for mig end at spille for Schweiz. Hver gang jeg bar denne trøje, har jeg forsøgt at efterlade mit hjerte på banen. Jeg ville gerne fortsætte med at spille for Schweiz og give alt for vores land.
Men under de nuværende omstændigheder kan jeg simpelthen ikke længere.
Lad mig gøre én ting klart: denne beslutning har intet med spilletid at gøre. Jeg ved, at jeg tidligere ikke altid har gjort tingene, som jeg burde. Unge spillere laver fejl, og jeg har undskyldt for mine. Men situationen nu er anderledes. Ved verdensmesterskabet accepterede jeg altid udfordrende perioder og ydede mit bidrag til holdet. Det var en stor ære at repræsentere mit land ved verdensmesterskabet.
Længe troede jeg, at situationen ville ændre sig. Et år efter EM tog Murat Yakin selv til England med sin stab for at tale med mig og få tingene på plads. Det var en fair og god samtale. Vi kunne se fremad og rydde misforståelserne af vejen. Jeg var Murat Yakin taknemmelig for dette.
Derfor gik jeg ind til verdensmesterskabet med en god følelse, fuld af motivation og fast besluttet på at give alt for holdet og Schweiz.
Derfor er det, jeg oplevede der, desto mere skuffende for mig. Ikke fordi jeg spillede lidt, men på grund af den måde, jeg blev behandlet på. Det har været den sværeste periode i min karriere indtil nu.
Først og fremmest vil nogen måske tænke: ‘Her kommer Okafor igen, såret fordi han næppe spillede.’ Men jeg gentager, min beslutning har intet at gøre med spilletid. Jeg kom til turneringen for at støtte mit hold på bedst mulige måde. På banen og udenfor.
Der skete ting, der dybt rørte mig. Tilliden blev brudt. Løfter blev ikke holdt. Og da jeg fik muligheden for at spille mod Algeriet, blev reaktioner, selv på små fejl langt fra målet, til noget, der virkede direkte demoraliserende.
I ugerne efter brugte jeg meget tid på at tænke, og jeg besluttede, at jeg ikke ønsker at spille for landsholdet under den nuværende træner. Murat Yakin gør et fantastisk arbejde og har opnået historiske ting med Schweiz. Resultaterne taler for ham og hans arbejde. Selvfølgelig beder jeg ikke om særlig behandling fra ham. Bare gensidig respekt og tillid, men jeg ser ikke, at dette fundament er til stede for fremtiden.
Jeg ønsker kun det bedste for holdet fra hjertet. Jeg glæder mig over hver succes, de opnår, og jeg mener, vi opnåede store ting ved verdensmesterskabet. Mange af mine holdkammerater er venner, og jeg vil fortsætte med at heppe på dem og støtte dem.
Jeg er taknemmelig overfor Schweiz for alt, hvad jeg har kunne opleve. At spille for dette land er og forbliver noget meget særligt. Stol på mig, hver gang jeg har været på banen, har jeg givet mit hjerte for denne trøje.
Vi ses snart,