
Der er en solid mulighed for, at vi får “italienske tilstande” i Milan. Den legendariske fodboldfigur, Adriano Galliani, der i årevis var hjernen bag klubbens sportslige strategi, kan være på vej tilbage til Milan.
De seneste uger har vi hørt om samtaler mellem Galliani og Milan’s nuværende ejere, Cardinale. Ejerne ønsker Galliani tilbage i klubben i rollen som super-konsulent – en position som måske kan give Milan en spændende dimension.
For at dette scenarie kan blive en realitet, skal Galliani dog først færdiggøre salget af Monza, en klub som han er nært forbundet med. Papirarbejdet mangler stadig en sidste underskrift, men der er håb, om at det snart falder på plads.
Milan-fans er stort set enige om én ting: de vil se Galliani tilbage i klubben. Mange tror, at han vil kunne løse udfordringer, som Milan står over for rent politisk inden for fodboldverdenen, og at han i det hele taget vil kunne styrke transferpolitikken.
Hvis han vender tilbage, vil han ikke træde nogen over tæerne. Paolo Scaroni vil forblive som præsident og Giorgio Furlani vil fortsat være administrerende direktør. Der planlægges en særlig funktion til Galliani – en skræddersyet rolle som super-konsulent, der kan være knyttet direkte til “RedBird” fonden, meget lig den rolle vi så hos Ibrahimović, endda uden en formel tilknytning til Milan.