Hvis du overvejer, hvor stor en kontrast der er mellem fodbolddrømmene og almindeligt arbejde, så tag et kig på Auckland City. De står for at skulle tage del i det kommende verdensmesterskab for klubhold, og selvom de er mestre i New Zealand, er de altså ikke fuldtidsprofessionelle. Flere spillerne har måtte tage ferie fra deres dagjob for at kunne deltage i kampen mod nogle af de stærkeste hold i verden.
Træneren, Paul Posa, bemærkede til Reuters, at deres gruppe kunne være den sværeste, de kunne have fået. Forestil dig lige at stå overfor europæiske giganter som Bayern München og Benfica, samt den altid farlige Boca Juniors – det er ikke hverdagskost! “Det giver os mulighed for at måle os mod de bedste, men det bliver hårdt”, konstaterer han.
Auckland overraske alt og alle i 2009, da de på den gamle turneringsform lykkedes med at snuppe en femteplads. Dengang viste de virkelig vilje og udnyttede deres erfaring. “Vi har været her før, og målet nu er at være så velforberedte som muligt og yde vores absolutte maksimale,” fortæller Posa med sikkerhed i stemmen.
Auckland kommer til mesterskabet som firedobbelte kontinentale mestre i træk, og samlet set hele 13 gange. På trods af disse bedrifter er fodbold for de fleste af holdets spillere ikke det primære job. Mange har job ved siden af, og flere har været nødt til at tage ferie for at kunne være med til turneringen. “Det viser noget om deres engagement, men det er ikke altid nemt,” siger Posa, og bemærker, at nogle spillere endda var forhindret i at spille ved sidste Oceanien Champions League og denne turnering, grundet deres jobforpligtelser.
Turneringen er også rykket til juni-juli, lige midt i deres sæson, hvilket komplicerer situationen yderligere. “Det er en udfordring at holde formen ved lige midt i sæsonen, men jeg synes, vi er på rette vej,” siger Posa, som lige nu vikarierer for Albert Riera, der har måttet trække sig af familiære årsager.
Posa, som kender holdet godt fra sin tid som træner fra 2008-2010, husker med glæde deres bedrifter fra 2009, hvor de besejrede både Shabab Al Ahli fra UAE og TP Mazembe fra DR Congo. Men han er også realistisk omkring vanskelighederne i at genopnå en lignende succes: “Det er skønt at drømme om Gentagelse, men vi er også klart over den udfordring, vi står over for.”