Det er sjældent, at UEFA’s formand vælger at fortælle direkte, hvad han mener, men denne gang var undtagelsen.
Han gav nemlig et interview til den slovenske avis Delo, hvor han diskuterede politik i Europæisk sammenhæng. Under samtalen kritiserede Čeferin de europæiske politikere og understregede, at han mener, at ytringsfriheden ikke længere eksisterer.
“Vi burde stå sammen, men jeg er ikke sikker på, om det helt er muligt. Vi bør åbne op og stoppe med at regulere markederne,” udtalte han.
“Hverken Kina eller nogen anden burde være vores fjende, og de er de ikke. Vi skal behandle alle som partnere.”
“Vi fortæller hinanden, hvordan vi skal opføre os, men så er ingen af os sådan,” siger UEFA’s formand og tilføjede:
“Her i Vesten eksisterer ytringsfriheden ikke længere. Du må ikke sige, hvad du tænker. På den ene side er der højrepopulister med en simpel retorik.
Deres fortælling er, at migranter tager job og dyrker kriminalitet, blandt andre ting.”
“På den anden side er der den etablerede politiske linje i Europa, som hverken er til venstre eller højre, og de fleste mainstreammedier henvender sig til folk med arrogance og en intellektuel overlegenhed,” sagde Čeferin.
Čeferin hævder, at moderne politik har fået UEFA til at opgive planen om at genindføre russiske klubber i UEFA’s ungdomskonkurrencer for to år siden.