Novak Djokovic, som de fleste betragter som den største tennisspiller nogensinde, har givet os lidt indsigt i hvornår han planlægger at trække sig tilbage fra tennisverdenen. I et interview med den catalanske Sport delte den 39-årige serber, at han ser sit OL-guld i Paris 2024 som karrierens højdepunkt. Novak har i alt vundet 24 Grand Slam-titler og 40 Masters, hvilket nærmest er umuligt for andre at matche.
På spørgsmålet om deltagelse i de næste Olympiske Lege i Los Angeles 2028 er en drøm eller et håndgribeligt mål, svarede Djokovic med sin typiske beslutsomhed: “Jeg vil sige begge dele. Det er både en drøm og et mål, men også et stort ønske. Jeg har ofte sagt i de seneste år, at jeg håber at kunne deltage i Los Angeles i 2028. Muligheden er der, og vi må se tiden an. Det hele afhænger af, hvordan min krop forholder sig og en række andre faktorer, der spiller ind.”
“Drømmen er at slutte af i LA med det serbiske flag på skuldrene”
Selvom Djokovic ikke længere turnerer lige så ofte som tidligere, er det et bevidst valg, han har truffet. Tiden med familien og hans andre livsroller som mand, far, søn eller bror er nu også blevet en prioritet. Han har skruet ned for rejselivet for at opnå den balance han efterstræber.
Selv om tennis stadig er mit professionelle hjerte, ønsker jeg at finde den gyldne grænse, så jeg kan fordybe mig i de andre interesser jeg har. Forhåbningerne er dog klare: Jeg håber på at nå de næste olympiske lege og afslutte karrieren med det serbiske flag på skuldrene.”