Under sin vidneforklaring ved Osijek Amtsret i sagen om ulovlig pengetransaktion fra klubben, i den såkaldte “Dinamo 2” affære, udtalte da Silva, at han underskrev kontrakten i 2001, da han endnu ikke talte kroatisk flydende. Derfor læste han hverken kontrakten igennem eller modtog en kopi efter underskrivelsen.
Han forklarede, at da han skiftede til den engelske klub “Arsenal” i London, blev de chokerede, da de gennemgik kontrakten.
Da Silva sagde, at han kun kan nævne et par dele af kontrakten, hvor det var aftalt, at i tilfælde af hans død ville al hans ejendom og rettigheder tilfalde Zdravko Mamić. Så længe han spiller professionel fodbold, har Mamićs agentur ret til 25 procent af hans indtjening, og Zdravko Mamić kan til enhver tid få adgang til hans løbende konto.
Selvom en tolk var til stede ved underskrivelsen, hævdede da Silva, at han ikke fik nogen forklaring på, hvilke kontraktmæssige forpligtelser han havde over for agenturet. Han underskrev kontrakten, fordi han stolede på sin daværende agent fra Brasilien.
På spørgsmål fra Uskok bekræftede han en udtalelse fra efterforskningen, hvor det blev sagt, at han måtte underskrive kontrakten for at kunne spille fodbold i Kroatien, og at Zdravko Mamić kunne tage sig af ham som manager.
Sidenhen underskrev han en tillægsaftale til den oprindelige kontrakt, som han endnu en gang ikke læste. Da han senere så kontrakten oversat til engelsk, opdagede han, at der stod, at han havde modtaget 100.000 euro fra Mamićs agentur, hvilket ikke var sandt.
Da Silva sagde, at mens han spillede for Dinamo, havde han modtaget udover betalinger til sin konto også bonusser for gode præstationer. To gange fik han i alt 500.000 euro “hånd til hånd”, men han er usikker på, om pengene kom fra klubben eller fra Zdravko Mamić.