
Det ser ud til, at Everton fra Liverpool har trukket det lange strå i jagten på et af de mest lovende unge talenter i England. Den 19-årige Tyler Dibling bytter nemlig Southamptons røde farver ud med Evertons ikoniske blå.
Everton har tegnet en fireårig kontrakt med den unge spiller, som klubben betalte heftige 35 millioner pund for – det kan ende op på 40 millioner, når bonusser regnes med. De penge håber klubben at se gevinst af på længere sigt.
Dibling debuterede for Southampton allerede som 17-årig, og nu skal han fortsætte sin lovende karriere iført trøje nummer 20 hos Everton.
”Jeg tror, at tidspunktet kunne ikke have været bedre i forhold til, hvor klubben befinder sig,” udtalte den unge engelske landsholdsspiller på klubbens hjemmeside.
Dibling er den ottende spiller, som David Moyes henter ind i sommerens transfervindue til Everton. Andre nye ansigter inkluderer Jack Grealish på leje fra Manchester City, Carlos Alcaraz fra Flamengo og Kiernan Dewsbury-Hall fra Chelsea.
Og så en lille krølle på historien: Everton havde debut på deres nye stadion Hill Dickinson i Premier Leagues andet runde, hvor de gik sejrrigt derfra med 2:0 mod Brighton. Det kunne jo ikke være bedre!