Barcelona kan i slutningen af transfervinduet erhverve sig Marcus Rashford fra Manchester United, men nogen må væk for at gøre plads til ham. Det ser dog ud til, at der ikke længere er nogen hindringer, da der i morges kom et tilbud til Barca, som de næsten med sikkerhed vil acceptere.
Spanske medier rapporterede i går aftes, at Marcus Rashford næsten med sikkerhed vil forstærke Barcelona som lejespiller resten af sæsonen, og klubberne har allerede nået en aftale.
For at dette kan blive en realitet, skal Barcelona dog sælge eller låne en førsteholdsspiller ud, og det er tilsyneladende kun et spørgsmål om tid, før det sker.
Eric Garcia er den, som sandsynligvis vil forlade den katalanske klub i de kommende dage, og hans nye destination bliver italienske Serie A.
Det blev i morges bekræftet, at der er kommet et tilbud på syv millioner euro til den katalanske klub fra Como for Garcia, og spilleren selv har intet imod at prøve sig på den italienske halvø.