Den franske tennisspiller Arthur Cazaux påpeger, at spilleres indtjening ikke er så høj som den, der står anført for eksempel på ATP’s hjemmeside.
I år nåede Cazaux ottendedelsfinalen i Australian Open, hvor han tjente mere end 200.000 dollars.
Efter at have betalt diverse skatter, var beløbet betydeligt lavere.
“På sociale medier er der nogle, der siger: ‘Forbandede Cazaux, 21 år gammel, har tjent 230.000 dollars i Australien, det er meget.’ Jeg klager ikke, men hvis man vil tale om Australien, skal man vide, at det står 230.000 på papiret. Så det, der er anført på mit ATP-kort, hvor jeg har tjent over en million i præmier, ser slet ikke sådan ud på min bankkonto”, sagde Cazaux og tilføjede:
“For Australien er der en skat på 46 %. Og når man kommer til Frankrig, er der endnu en skat på mellem 25 og 30 % af det resterende beløb, og så er der ‘Urssaf’ (den franske sociale sikring, red.) som tager 20 %. Til sidst ender man op med et beløb, som stort set er en fjerdedel af det viste beløb”.