Forestil dig det: Den berygtede Jose Mourinho, der nu er uden job, efter han lidt overraskende blev fritstillet af Fenerbahce for en måned siden, gør sig nu igen bemærket på trænermarkedet. Interessen er stor fra både klubber og landshold.
Der har været rygter om, at han kunne lande et job som landstræner, og selv Nottingham Forest blev nævnt i samme åndedrag. Men nu bringer portugisiske medier en opsigtsvækkende nyhed til torvs.
Det siges nemlig, at Jose Mourinho har en principaftale med Benfica.
Selvsamme medier skriver, at Lage’s dage på bænken allerede er talte, og at Mourinho kan få brikkerne til at falde på plads i Benfica inden ugens udgang.
Mourinho har stået i spidsen for Benfica før, om end kun i tre måneder, fra september til december i år 2000 – ganske tidligt i hans trænerkarriere.