Forestil dig denne scene: Langt om længe bryder Wolverhampton ud af sin lange dvaletilstand og sejrer med manér. Før vi fik talt til fire minutter, havde Wolves allerede fået Molineux til at koge med glædestårer, da West Hams forsvar fik huller som en schweizisk ost.
Knap var kampen startet, før Hwang Hee-Chan, elegant som en maler med en pensel, servede bolden til Jhon Arias, der næsten poetisk nettede til 1-0. Tænk dig, en åbningsfest, hvor alle kuverter var åbnet på samme tid.
I det 31. minut blev det kun bedre, da hjemmeholdet blev belønnet med et straffespark. Hwang var manden, der nok havde is i maven, og med en kølig elegance skød direkte i midten til 2-0. Det blev næsten som en fodboldaften, hvor alt gik op i en højere enhed.
Og før man fik sagt Matheus Mane, spolerede han alle West Hams resterende håb med et mål i 41. minut. Hugo Bueno lagde op; Matheus afsluttede med et brag, der sikrede 3-0 til Wolves før pausen.
Ingen scoringer fulgte i anden halvleg, men det betød ikke det store. Den første sejr siden april sidste år var sikret, og det var som et vægttab, der endelig ramte målsætningen – en forbandelse var brudt efter hele 251 dage.
Det ændrer ikke drastisk på Wolves’ kamp for overlevelse i Premier League. Seks magre point er, hvad de nu har formået at samle, nogle hele 12 point bag Nottingham Forest, der hænger lige over farezonen.
Og imens befinder West Ham sig også i den trængsel, som 18. pladsen bringer – med blot 14 point til deres navn, lidt bag Forest. Noget må der gøres, hvis de vil overleve de kolde tider.
Hertil havde vi også Brighton mod Burnley på Amex, hvor hjemmeholdet tog sejren med 2-0, takket være mål fra Georginio Rutter og Yasin Ayari. Helt almindelig fodboldweekend, ikke sandt?