Der var noget, der manglede ved pressemødet forud for Manchester Citys kamp mod Tottenham i Premier League. Manager Pep Guardiola var ingen steder at se. I stedet var det hans assistent, Pep Lijnders, der stod for spørgsmålene fra pressen.
Det er ikke første gang, Lijnders må træde til som Guadiolas stand-in. Da City tidligere på året sejrede over Exeter i FA Cuppen, var det også Lijnders, som måtte tage teten, fordi Guardiola var suspenderet.
City har endnu ikke afsløret, hvorfor Guardiola var fraværende, men der er forventninger om, at han er tilbage for at lede træningen på lørdag.
“Pep har det fint. Han er som altid fuld af ambition og passion, men han har et personligt anliggende, han må tage sig af. Han vender tilbage til Manchester senere i dag,” udtalte Lijnders.
Samtidig bekræftede Lijnders, at Jeremy Doku har fået en skade i 2-0 sejren over Galatasaray i Champions League.
Skaden minder om en tidligere skade, der holdt ham ude i 18 dage. Forhåbentlig kan vi få ham hurtigere tilbage på banen denne gang, da han er en vigtig spiller for os, forklarer assistenttræneren for City.
Manchester City ligger i øjeblikket nummer to i Premier League, blot fire point bagud fra Arsenal.