Det er sommeren 2018, og Raphael Varane står på toppen af verden efter Frankrigs sejr over Kroatien ved verdensmesterskabet i fodbold. Men bag det brede smil og verdensmesterpokalen gemmer der sig en mand, der faktisk kæmper en hårdere kamp uden for banen.
Den tidligere Real Madrid og Manchester United forsvarsprofil, Raphael Varane, delte nyligt i et interview med Le Monde, hvordan han gennem hele sin karriere har været udfordret af depression. Specielt var overgangen fra Lens til Real Madrid i 2011 og perioden efter WM-triumfen i Rusland kritiske momenter.
En kaskade af skader og en tiltagende træthed af fodboldens hamsterhjul skubbede Varane ud i tidlig pension med Coma som sidste klubtrøje sidste år, i en alder af kun 31 år. Efter karrieren har han valgt at fokusere på humanitært arbejde, særligt gennem Generation 2018 fonden, som han og de 22 øvrige verdensmestre fra Rusland har etableret.
Han peger på, at selvom mediers fokus på sportsudøverens trivsel vokser, forbliver mental sundhed ofte en tavs elefant i rummet i professionel fodbold. Varane beskriver i interviewet, hvordan elitekulturen kræver, at man konstant skubber sine grænser, mens det mentale aspekt tit pakkes væk.
“Fra barnsben lærer vi at projicere styrke og skjule svagheder,” siger den tidligere franske forsvarer, der med sin fysik og hurtighed har været frygtet på banen. Men Varane mener, vi skal ændre dette mindset:
“At vise sårbarhed er ikke lig med svaghed. Det handler om at finde løsninger for at udvikle sig.”
Allerede som 18-årig, kort efter skiftet til Real, oplevede han sin første depressive episode. Det virker paradoksalt – for hvem føler sig ikke som verdensmester ved en overgang til en klub som Real Madrid? Men Varane følte sig uendelig isoleret, da minutter på banen kun var få.
“På banen var jeg fokuseret, men derefter ønskede jeg ikke at gå hjem. Depressionen havde taget glæden fra mig,” fortæller han til Le Monde.
Han accepterede, at tavs lidelse blev del af rejsen mod sejr. Og efter at have fået VM-kronen i 2018, blev han atter overmandet af mørke.
“Du når toppen, men så er der et fald,” forklarer den nu 32-årige franske spiller, på trods af hans trofæskab fyldt med verdensmesterskabet og klubbens største titler.
Under pandemiens afbremsning fik han tid til at bearbejde sine følelser og genfinde sin balance. I denne tid opdagede han, at holdkammeraten Samuel Umtiti også gik igennem lignende følelser – en følelsesmæssig afstand til sporten.
Varane kritiserer også den voldsomme konkurrence, som ikke alene påvirker præstationerne, men også den mentale balance. Han fortæller, at en del af grunden til at trække sig fra det franske landshold allerede som 29-årig, var det hæsblæsende tempo, der efterlod nul plads til hvile.
“Nogle få dage efter VM-finalen i Qatar var jeg allerede tilbage for Manchester United,” husker han og bemærker, at den moderne fodbold spilles i et vanvidstempo, hvilket øger risikoen for skader og mindsker spillets kvalitet:
“Enten spiller du ikke på 100% eller også er du blot en robot,” lyder hans afsluttende tanke.
Deltagelse i hasardspil er kun tilladt for personer på 18 år og derover. Spil ansvarligt!