Forestil dig en solrig dag på Camp Nou, hvor Marcus Rashford indtager banen. Sommeren bragte den engelske angriber til FC Barcelona på en låneaftale fra Manchester United, i håbet om at tilføre skyts til angrebslinjen uden at tømme pengepungen.
Rashford, som netop er fyldt 27 år, står her måske på tærsklen af et afgørende øjeblik i sin karriere. Mange ser dette som en sidste chance for at genfinde magien fra hans gyldne dage.
Men historien om lånespillere i klubben giver anledning til panderynker. Barcelona har faktisk haft vanskeligheder med at integrere spillere på midlertidige kontrakter.
For blot to sæsoner siden havde fans høje håb til João Félix og João Cancelo, men kort tid efter blev de en del af klubbens historie snarere end dens fremtid. Økonomien og interesse fra andre klubber satte en stopper for deres eventyr.
Og før dem – husker du Luuk de Jong? Hans indhop fra Sevilla gav syv mål, men ikke megen [impact] fra bænken. Adama Traoré havde en lignende færd uden nævneværdig effekt på holdet.
Selv Kevin-Prince Boateng blev fanget i den energiløse rutsjebane. Hans overgang fra Sassuolo i vinteren 2019 tilførte ikke Barcelona det forventede pust, trods hans tidligere succes i Las Palmas.
Midt i denne parade af kortvarige intryk skiller Giovanni van Bronckhorst sig ud som et lysende eksempel: han kom på lån fra Arsenal i 2003 og blev en vigtig brik i klubbens succes i midten af 00’erne.
Så hvad med Rashford? Han har opgaven ud over at genopfinde sig selv, at bryde en uheldsvanger tradition. Hvis han finder tilbage til formen fra sæsonen 2022-2023, kan han overbevise Barcelonas beslutningstagere om at satse på ham, trods det stramme budget.
Opnår Rashford dette, kunne han blive en markant del af Barcelonas fremtidige strategi. Hvis ikke, tja, kan Barcelona blive endnu en fodnote i historien om et tidligere vidunderbarns karriereforløb…
Deltagelse i hasardspil er kun tilladt for personer på 18 år og derover. Spil ansvarligt!