Real Madrid har taget deres første sejr i klub-VM, hvor de i gruppe H stod overfor det mexicanske hold Pachuca. Kampen endte 3-1 til madrilenerne, takket være scorer fra Jude Bellingham, Arda Güler og Fede Valverde.
Det startede dog skidt for “Los Blancos”. Allerede i det syvende minut fik forsvareren Raul Asencio rødt kort, efter han som sidste mand måtte nedlægge Salomon Rondon, der truede med at bryde igennem. Det efterlod Xabi Alonso og hans mandskab i undertal resten af kampen.
Indtil den korte pause omkring det 30. minut var Real nærmest ikke-eksisterende på banen og blev klart overmatchet af Pachuca. Men i det 35. minut trådte Jude Bellingham ind i rampelyset med en flot aktion på venstrekanten. Engelske Bellingham tog chancen og sendte en præcis bold i det fjerne hjørne. Hvis du vil gense målet, kan du gøre det HER.
Trods Pachucas fortsatte forsøg på at skabe chancer var det Real, der udnyttede deres næste mulighed. I det 43. minut fuldendte Arda Güler en smuk aktion, som startede med et flot indlæg fra Trent Alexander-Arnold og en effektiv aflevering fra Gonzalo Garcia. Güler befandt sig perfekt positioneret til at sætte bolden ind fra nært hold. Gense målet HER.