Du skulle have set det – et rigtigt drama udspillede sig i kampen mellem Podravac og Bratstvo, som endte 1-0 til Podravac i en af de lavere kroatiske fodboldligaer. Vindermålet blev sat ind af Antonio Šemper allerede i det 16. minut, men det var ikke det, der stjal opmærksomheden i denne 13. runde af Elitne ŽNL Koprivničko-križevačke ligaen.
Nej, for i det 33. minut eksploderede hele scenen. Dommeren Matija Presečan sendte Marijo Tutavac fra Bratstvo i bad for en uforskammet tackling uden boldkontakt, og så gik tingene virkelig amok. Bratstvos cheftræner, Dejan Zrinski, mistede fuldstændig besindelsen, og det blev et sandt kaos.
Ifølge Podravski.hr bad Zrinski sine spillere forlade banen i protest, men de var åbenbart ikke enige. Presečan forsøgte at genoprette roen ved at bede træneren sætte sig ned, men det blev ikke helt vellykket. Zrinski svinede dommeren til, og da der så blev viftet med det røde kort i hans retning, gav han dommeren et skub. Kærlighederklæringerne fortsatte, indtil vagterne fik ham eskorteret op på tribunen efter en del tovtrækkeri.