Youssoufa Moukoko, den 20-årige angriber fra Borussia Dortmund, er i øjeblikket udlejet til franske Nice. I denne sæson har han scoret to mål og givet to assists i 13 kampe på tværs af alle turneringer.
Allerede som 12-årig blev han betragtet som et af verdens største talenter, men ifølge en ny oplysning i den tyske avis Bild er han faktisk fire år ældre, end hvad dokumenterne viser.
Moukoko, født i Cameroun, kom som ung til Tyskland, hvor han spillede for U-16 landsholdet som blot 12-årig. Kendetegnet ved ham har altid været spørgsmålet om hans alder, da han slog rekord efter rekord. I 50 kampe i U-17 Bundesligaen scorede han 83 mål og leverede 14 assists, mens han scorede 44 mål og lavede 10 assists i 23 U-19 Bundesliga-kampe. De nyeste informationer fra en ProSieben dokumentar antyder dog, at han ikke er 20, men 24 år gammel.
Hans påståede far Joseph (73) har i en erklæring under ed, som også Bild har adgang til, sagt: “Vel vidende, hvilken strafbart ansvar der er for at afgive en falsk erklæring, erklærer jeg under ed: Youssoufa Moukoko er ikke biologisk søn af mig og min kone Marie Moukoko. Han blev ikke født den 20. november 2004 i Yaoundé. Jeg skaffede ham en falsk fødselsattest i Yaoundé. Derefter tog jeg til ambassaden, fik lavet et pas til ham og bragte ham til Tyskland som min søn. Han er faktisk født den 19.7.2000. Vi gjorde ham fire år yngre, så dokumenterne viser, at han er født den 20. november 2004.”
“Min kone arbejdede i en agentur, der arbejder for Evonik, sponsoren af Borussia Dortmund, mens jeg selv arbejdede direkte for klubben. Så vi modtog penge hver måned. Vi arbejdede ikke rigtig,” afsluttede Joseph Moukoko.