Forestil dig lige dette scenarie: Efter at være blevet skubbet ud ad døren hos Fenerbahçe, fandt Žoze Murinjo lynhurtigt et nyt “trænerhjem”. Han har alligevel ikke langt at gå for at blænde os alle igen. Den karismatiske træner dukkede uventet op i førersædet hos Benfica – et hold han før har styret vejen for i 2000.
Han gjorde sin entre på pressemødet med en lun kommentar om, at Fenerbahçe “ikke passede til hans fodboldlivsstil”. Dette understregedes med en overbevisende sejr i Aves’ baghave. Imponerende, ikke?
Men som alle gode eventyr, der pludselig tager en dramatisk drejning, blev Murinjo mødt af en gedigen skuffelse foran en hjemmepublikum. Rio Ave stak af med et point på en højest dramatisk måde – en fin sammenligning kunne være som en kanin, der springer væk lige inden middagen.
Benfica-mandskabet havde svært ved at knække koden indtil slutminutterne, hvor Sudakov fik netmaskerne til at blafre i det 86. minut. Men så, som et lyn fra en klar himmel, klaskede Andre Luis bolden i kassen i første overtid, en bedrift som Rio Ave havde drømt om i de sidste 20 år på denne scene.
Man kan forstå de frustrerede Benfica-fans, der ikke er lette at imponere med søde ord. Nej, Murinjo ved godt, sejre vil være det eneste, der vinder dem over. Og dette bliver langt fra en nem opgave – spørger du analytikerne, ville det nærmest være som at bestige enten Mont Blanc eller Mount Everest.
Den næste kamp mod Gil Vicente ser ud til at være en nem opgave på papiret. Men lige efter venter to ildprøver, der kunne give hjertet et gok. Først venter en tur til London, hvor Chelsea-fansene sikkert vil byde ham hjerteligt velkommen, og lidt derefter tilbage til Porto. Og Porto-fansene har et langt hukommelsesspænd – de glemmer ikke så nemt, kan du tro!