Jeg husker tydeligt dengang Lionel Messi, som en lille dreng, tog sine første skridt på Camp Nou. Fra at være et spirende talent i Barcelonas ungdomsrækker til at ændre klubbens historie og blive et sandt ikon, har hans rejse været intet mindre end fantastisk.
I sin tid i Barcelona gik han fra triumf til triumf, hvor næsten intet trofæ blev overset. Han scrorede mål på stribe og skrev sig ind i fodboldhistorien med en pen så gylden, at mange af os stadig har svært ved at fatte det fulde omfang.
Det er derfor ikke svært at forstå, hvorfor mange fans kærligt ønskede, at klub benyttede lejligheden til at trække hans ikoniske nummer 10 tilbage. Tanken er jo ikke fremmed i sporten.
Tag for eksempel Napoli, der hyldede Diego Maradona ved at trække hans trøje tilbage. Roma gjorde det samme for Francesco Totti, og AC Milan fandt en unik måde at ære Paolo Maldini på. Hvorfor skulle Messi ikke have samme ære?
Svaret findes i noget så tørt som reglementer. La Ligas regler dikterer nemlig, at spillere i førsteholdstruppen skal bære numre fra 1 til 25, med bestemte numre reserveret til målmændene.
Det betyder faktisk, at klubber ikke kan fjerne et nummer fuldstændigt uden at miste et af de tilgængelige numre til spillerregistreringer. Real Madrid stødte på samme problem, da de ønskede at ære Sergio Ramos ved at trække hans nummer 4 tilbage.
I modsætning til Spanien, er mange andre ligaer meget mere fleksible angående rygnummerpraksisser, og det er derfor, at det ofte ser ud til at være en noget lettere proces.
Sådan er det nu engang, og selvom Messis “ti” fortsat vil blive båret af nye spillere, vil det for de fleste fans altid være synonymt med én mands magi og storhed.