Hvis du havde fortalt en Manchester United-fan sidste år, at de ville vende tilbage til Champions League, ville mange have tænkt, at livet blev vidunderligt på Old Trafford. Tak for det, Michael Carrick! Ikke desto mindre er trøjerne med nye spillernavne, der hænger i supporterbutikken, ikke helt som forventet.
Sidste sæson viste Carrick sig som en genistreg. Han formåede at få United tilbage på de europæiske nætter, med flere point end nogen anden manager i samme periode. Men nu, efter hvad der skulle have været et stærkt transfermarked, står vi tilbage og klør os i nakken.
Fansene kan være vidner til, hvordan rivaler som Arsenal, Tottenham og Chelsea styrker sig med spillere som Bruno Guimarães, Sandro Tonali og Morgan Rogers. Hvad byder United på? Karl Darlow og Youri Tielemans – bestemt solide tilføjelser, men næppe de navne, der sætter konkurrenterne på glatis.
Forleden sommer gik handelen strygende, med navne som Bryan Mbeumo og Matheus Cunha der gav mening og styrkede holdet. Jason Wilcox og Omar Berrada var med til at bruge ressourcerne klogt og ikke bare tiltrække stjerner for navnets skyld.
Nu ønsker Carrick klart en bredere trup klar til både den engelske liga og de europæiske udfordringer. Væk er Casemiro, og det betyder, at midtbanen står lidt svagt. For ikke at nævne ønsket om en ekstra venstre back til at skifte med Luke Shaw.
Navne som Tonali og Fernandes var inden for rækkevidde, men de gled lydefrit videre til andre klubber. Her må vi spørge os selv, om United har glemt, hvordan man byder op til dans på transfermarkedet.
Med sæsonen der nærmer sig, står Hull City klar som først modstander. Og med et forsvar der måske stadig minder om den gang, hvor klubben blev taget på sengen af Brentford, kan det blive en sæsonstart med mere nervøsitet end jubel i fanrækkerne.
Hvis de store navne udebliver ved lukketid af transfermarkedet, må mange måske i stedet ty til nostalgien med Keane-trøjerne fra midt-90’erne. For Real Manchester United-ånden venter stadig på at blive vakt til live igen.