Inden VM gik i gang for Spaniens landshold kom Lamine Yamal med et dristigt løfte. Og som man siger: et løfte er et løfte. Da La Roja endte med at løfte trofæet, begyndte spillerne hurtigt at holde deres vidt forskellige ord. For eksempel endte Gavi med at farve håret lyserødt, mens Marc Cucurella valgte at få en tatovering af cheftræner Luis de la Fuente.
Nu er turen kommet til Lamine Yamal, Spaniens måske største stjerne, der også havde lovet at lade både skæg og overskæg gro, hvis de gik hele vejen og blev verdensmestre.
“Jeg lover, jeg lader skægget stå i tre uger,” sagde Barcelonas unge lysende stjerne fuld af selvtillid i forkant af turneringen.
✅ Lamine er allerede i gang med at holde sit løfte efter VM-triumfen pic.twitter.com/a1ya3MiMha
— Diario AS (@diarioas) August 17, 2026
Det er nu heller ikke helt fejlfrit, for selvom han holder sit løfte, er Yamal stadig en ganske ung fyr, og der skal lidt god vilje og et godt kamera til at se antydningen af skæg.
Spansk presse, som Diario AS, har allerede kastet lys på, at han reelt er i gang. De zoomer dog lige en smule ekstra ind på billederne for at få den indledende skægpragt til at være synlig.
Er Lamine Yamal på vej til at holde sit løfte? 🧔🏾
— MARCA (@marca) August 16, 2026
Den unge spanske spiller lovede at få skæg og overskæg vokset ud, når det kom til sejren i verdens største turnering 🧔🏾🧔🏾🧔🏾
Vi har spottet ham i Basel, og det ser ud til, det går den rigtige vej 😍#Lamine #Barcelona #FIFAWorldCup pic.twitter.com/IxQ6LWHmCx
Under en venskabskamp med Barcelona mod Basel kunne man med lidt god vilje ane en begyndelse til overskæg, som tegn på at løftet faktisk er ved at blive holdt.
Den gode Yamal står naturligvis overfor en udfordring; stærkt skæg i en alder af 19 år er måske lige ambitiøst nok. Men hey, gutten holder da ord!