
Klubbernes verdensmesterskab er virkelig ved at spidse til. Chelsea har allerede sikret sig en billet til finalen efter deres sejr over Fluminense. I aften finder vi ud af, hvem der bliver deres modstander, når PSG og Real Madrid tørner sammen.
Kampen bliver spillet på “MetLife” stadion kl. 21.00, og vi kan godt forvente, at det bliver en spændende affære med masser af action på grønsværen.
Men her kommer det lidt mystiske: Kylian Mbappé har haft et pludseligt hospitalsophold og tabt sig seks kilo. Spørgsmålet er nu, om han er klar til at starte eller må nøjes med en plads blandt reserverne.
Det er dog ikke kun hans fysiske tilstand, der stjæler opmærksomheden. På Instagram har Kylian delt en story, hvor han fremviser sig selv iklædt sin gamle PSG-trøje.
Foroven pryder teksten “GOAT” (“Greatest of All Times” eller “Bedste nogensinde”), hvilket mange har set som en lille stikpille mod hans tidligere klub.
Hvorfor han lige nu har valgt at dele det billede, og om det har nogen betydning for aftenens opgør, er stadigvæk en gåde. Måske er det blot en tilfældighed, måske noget helt andet?
Mbappe lagde dette foto op af sig selv i sin gamle PSG-uniform foran en “GOAT”-reklame lige før hans første kamp mod sin tidligere klub 😳 pic.twitter.com/4jvAaf2myx
— ESPN FC (@ESPNFC) 9. juli, 2025