
Allerede som 18-årig udfordrer Lamine Yamal status quo både på og udenfor banen. Mens han bryder rekorder og høster ros fra legender, medspillere og modstandere, har den unge FC Barcelona-angriber også skabt sig et navn på marketing-området.
Hans stigende popularitet har ført til, at sportsmastodonten Adidas har skabt et personligt logo samt et par specialdesignede støvler til ære for ham, inspireret af ikoner som Messi og Beckham.
De nye støvler, “F50 LAMINE YAMAL,” er Yamals anden eksklusive kollektion, dog med dette første personlige logo. De er designet i iøjnefaldende nuancer af lilla og pink, med detaljer i lys rosa, lilla og citronfarver. Adidas beskriver dem som en fusion af arv og nymodig mod – en refleksion af Yamals egen spillestil.
Hans skræddersyede logo, der optræder første gang i denne kollektion, kombinerer initialerne, nummeret 304 (området, hvor han voksede op), en venstrefod, der rører bolden, og Barcelonas symboler, der forbinder ham med hans rødder og fremtidige ambitioner.
Den unge superstjerne vil for første gang iføre sig “F50 LAMINE YAMAL” støvlerne i kampen mod Valencia søndag den 14. september.
De nye støvler er ude i butikker i tre forskellige prisklasser, hvor de spænder fra 50 euro for den mest basale model til hele 270 euro for luksus-udgaven.
Og apropos Yamal, så er han startet flyvende denne sæson med to mål og tre assists i de første tre La Liga-kampe.