
Endelig kan vi glæde os til, at Champions League ruller igen i aften – og efter en kort 20-dages pause, står hele ni opgør på menuen. Heriblandt et opgør i London som uden tvivl stjæler rampelyset: Arsenal vs. Atletico Madrid.
Både Arsenal og Atletico har haft godt gang i den på det seneste. ”The Gunners” har hevet fem sejre i træk i land fra forskellige turneringer, mens Atletico kan prale af fire triumfer ud af deres seneste fem kampe. Atletico har lidt mere på spil i aften, eftersom de allerede har snublet én gang i gruppespillet, modsætningsvis Arsenal, der har to klare sejre i bagagen.
Pafos skal også i aktion mod Kairat, som desværre har tabt begge deres tidligere kampe i Champions League. Cyprioterne står med ét point, så begge mandskaber er ivrige efter at smage sejrens sødme for første gang i denne sæson.
I England byder Newcastle Benfica op til dans, og her er gæsterne under pres. To tabte kampe betyder, at Benfica skal vinde for at holde håbet om videre deltagelse i live, mens Newcastle allerede har tre points på kontoen.
PSV får besøg af Napoli, og hjemmeholdet står over for en udfordring – Napolitanerne har en sejr og et nederlag hidtil, mens PSV blot har sikret sig ét enkelt point. Det lover et intenst opgør på nederlandsk jord!
18:45 / Barcelona – Olympiakos
18:45 / Kairat – Pafos
21:00 / Arsenal – Atl. Madrid
21:00 / Bayer Leverkusen – PSG
21:00 / Copenhagen – Bor. Dortmund
21:00 / Newcastle – Benfica
21:00 / PSV – Napoli
21:00 / Royal Union – Inter
21:00 / Villareal – Man. City