Pedro Neto beklager efter skandaleløst træk: Undskyldte 35 gange til bolddreng

Midt i dramatikken under Champions League-opgøret mellem Chelsea og Paris Saint-Germain, hvor Chelsea’s drømme blev knust i en 2-5 nederlag, tiltrak Pedro Neto sig opmærksomhed af en anden grund. I de døende minutter, fyldt med spænding og adrenalin, opstod en uventet episode, da den portugisiske kantspiller ivrigt forsøgte at genoptage spillet fra en indkast. Han endte med at skubbe en bolddreng voldsomt i brystet, til stor forargelse blandt tilskuere og online-fans.

Mens resultatet allerede så surt ud for Chelsea ved 4-2, endte Netos frustrerede handling med at tilføje endnu et lag af kontrovers. Skubbet, der sendte bolddrengen flyvende mod reklamebannerne, blev lynhurtigt dømt som “usmageligt” af fans på sociale medier. Selv på trods af det, slap 26-årige Neto uden en advarsel fra dommeren på banen. Alligevel hænger UEFA’s hammer truende over ham med potentiale for en fremtidig karantæne for usportslig opførsel.

I et forsøg på at rette op på skaden, opsøgte Neto drengen efter kampen for at give en personlig undskyldning. Med hjælp fra hans landsmand og PSG-spiller Vitinha, sikrede sig Neto, at drengen forståede den oprigtige beklagelse.

Som en gestus, gav han også sin Chelsea-trøje til den unge boldhenter og stod senere frem foran kameraerne hos TNT Sports for offentligt at udtrykke sin anger. Neto understregede, at denne episode absolut ikke er et repræsentativt billede af hans sande natur, men blot et uheldigt resultat af kampens tryk.

O Pedro Neto empurrou o gandula pra pegar a bola 😳

pic.twitter.com/FvJMRcMZ5S

— DataFut (@DataFutebol) 11. marts 2026

“Jeg vil gerne sige undskyld. Jeg har allerede talt med ham. Det skete i kampens hede. Vi var bagud, og jeg ville bare have bolden hurtigt. Jeg skubbede ham lidt, hvilket ikke burde ske. Jeg så, at jeg havde såret ham, og det er slet ikke i min natur. Det var adrenalin, der tog over, og jeg gav ham min trøje som undskyldning. Jeg fortryder det virkelig,” forklarede Neto og tilføjede:

“Jeg talte med ham med det samme og vi grinede lidt sammen. Han var glad for trøjen, og jeg mener, jeg sagde undskyld mindst 35 gange. Jeg forstod ikke helt, hvad han sagde på fransk, men han smilede, så jeg tror, han forstod, at det kun var kampens stemning, der greb mig. Vitinha forklarede ham, at jeg slet ikke er sådan normalt.”