Rafael Leao har allerede bekræftet, at han vil forlade Milan denne sommer, og nu har han også afsløret, hvor han ønsker at fortsætte sin karriere. Han har så godt som erklæret, at han ikke vil blive i italiensk fodbold længere.
Den portugisiske angriber har nemlig kastet sine øjne mod Premier League som førsteprioritet, men hvis ingen engelske klubber byder sig til, er La Liga en god plan B.
“Jeg søger en ny udfordring uden for Serie A. Jeg har længe haft et godt øje til Premier League og kunne godt tænke mig at prøve kræfter der eller i La Liga. Jeg tror, det vil give mig mulighed for at vise mit talent på en mere fremtrædende måde end i Italien,” udtaler Leao.
Leao har heller ikke lagt skjul på, at han i denne sæson har spillet på en position, hvor han ikke følte sig helt hjemme.
“Måden vores hold har spillet på i sæsonen gjorde, at jeg ikke spillede i optimale forhold. Jeg har kæmpet med skader i 4-5 måneder og var samtidig ikke på min naturlige position, hvilket bevirkede, at jeg ved sæsonens afslutning var helt udmattet,” fortæller angriberen.
Der har floreret rygter om, at Galatasaray kunne være interesseret i Leaos underskrift, men det er tydeligt, at Tyrkiet ikke er en del af den portugisiske spiller’s planer.