I den engelske medieverden har Arne Slots fremtid som Liverpool-træner været et gennemgående emne hele sæsonen. Ofte handler diskussionerne mere om selve resultaterne end om de omstændigheder, der har ført til dem. Af og til er der logik i rygterne, men indimellem virker de helt ude af trit med virkeligheden.
Jamie Carragher, tidligere stjerne på Anfield, er en af dem, der aldrig er bange for at kaste sig ind i debatterne omkring Slot. Denne gang har han meldt sig med en nyhed, som han har fået nys om: Hvis Liverpool kvalificerer sig til næste sæsons Champions League, vil Slot forblive deres træner.
Det lyder som en bekendt melodi, da lignende spekulationer allerede var i cirkulation for et par måneder siden.
Efter Liverpools sejr over Everton på udebane, blev Slots fremtid igen sat på dagsordenen.
”Vi har talt om Arne Slots fremtid på Liverpool-bænken hele sæsonen igennem. Det har været en tilbagevendende diskussion i vores program (Monday Night Football på Sky Sports, red.). Meningerne blandt Liverpool-fansene er delte – nogle siger farvel, mens andre ønsker at han bliver.
Men rygter, der når mine ører, siger altså, at hvis han sikrer en Champions League-billet, forbliver Slot i Liverpool-trænersædet. Og som det ser ud nu, er det en reel mulighed,” sagde Carragher.