Formel 1 fik for 68 år siden sin første britiske verdensmester, da Mike Hawthorn skrev sig ind i historiebøgerne med en dramatisk titeltriumf. Ferrari-køreren sikrede sig mesterskabet efter sæsonens sidste løb i Marokko og endte blot ét point foran landsmanden Stirling Moss.
Inden finalen havde Hawthorn et forspring på otte point i den samlede stilling. Løbsweekenden i Marokko fik siden en særlig plads i sportens historie, da det fortsat er det eneste VM-løb i Formel 1, der er blevet kørt i landet.
Sæsonen havde samtidig været præget af store tragedier for Hawthorn. I løbet af året mistede han sine to Ferrari-holdkammerater, Luigi Musso og Peter Collins, og mesterskabet skulle derfor afgøres under tunge omstændigheder i den direkte duel med Moss fra Vanwall.
På Ain-Diab-banen i Casablanca satte Hawthorn tempoet i kvalifikationen og tog pole position med en fordel på et enkelt tiendedel sekund foran Moss. Men selve løbet udviklede sig ikke efter samme mønster. Hawthorn faldt tilbage efter starten og kørte med en mere afventende tilgang for først og fremmest at sikre den placering, der kunne gøre ham til verdensmester.
Moss trak hurtigt fra i front, mens Phil Hill lå som nummer to. Senere kom også Vanwall-køreren Stuart Lewis-Evans foran Hawthorn, men på 41. omgang svigtede motoren, og briten kørte af banen i en voldsom brandulykke. Lewis-Evans kom ud af bilen, men døde seks dage senere efter at være blevet fløjet til Storbritannien.
I slutfasen sænkede Phil Hill farten markant efter ordre fra Ferrari, så Hawthorn kunne komme tættere på. Amerikaneren lod derefter sin holdkammerat slippe forbi, og andenpladsen blev afgørende: Den var nok til at sikre Hawthorn VM-titlen med et enkelt points margin til Moss.
Kort efter sin historiske triumf stoppede Hawthorn karrieren i Grand Prix-racing. Han nåede dermed at sikre sig en helt særlig plads i motorsportens historie, men hans eget liv fik også en tragisk slutning, da han kun tre måneder senere omkom i en trafikulykke.